Kombineret neuropsykologisk og personlighedspsykologisk undersøgelse af voksne
Jeg har særligt specialiseret mig i at foretage brede afklarende undersøgelser med kombination af en klinisk psykologisk, neuropsykologisk, personlighedspsykologisk og ressource-orienteret synsvinkel, men udfører også mere afgrænsede undersøgelser, når det dækker behovet bedre. Jeg har omfattende erfaring med dette arbejdsfelt på baggrund af inden for de sidste ca. 17 år at have udført ca. 700 psykologiske undersøgelser for kommuner og offentlige institutioner.
Opgaven tilpasses efter behovet
► Brede undersøgelser i sager med komplekse problemstillinger
► Afgrænsede undersøgelser ved mere specifikke problemstillinger
Hvorfor vælge en bred undersøgelse?
Mange klienter har komplekse problemstillinger, som på én gang indebærer forstyrrelser af kognitive funktioner (f.eks. hukommelsesproblemer eller nedsat indlringsevne), symptomer (f.eks. depression, angst eller ADHD) samt personlighedsmæssige vanskeligheder (f.eks. personlighedsforstyrelse). Derfor belyses mange problemstillinger bedst ved en bred afklarende undersøgelse med en kombination af en klinisk psykologisk, neuropsykologisk, personlighedspsykologisk og ressourceorienteret synsvinkel, mens en mere afgrænset undersøgelse ofte ikke fanger hele problemstillingen, men kun en del af denne.
Ved en helhedsorienteret tilgang er det muligt at opnå en bedre belysning af baggrunden for klientens problemstillinger (f.eks. depression, ustabilitet i fremmøde, problematisk adfærd m.v.).
En kombineret neuropsykologisk og personlighedspsykologisk undersøgelse af voksne omfatter
► Klinisk interview: Klinisk vurdering af personens evner, personlighed, psykiske tilstand m.v.
► Testning af begavelse og indlæringsevne: Testning med IQ-testen WAIS-IV med henblik på afdækning af vanskeligheder og ressourcer
► Neuropsykologiske tests: Testning mhp. vurdering af kognitive funktioner så som opmærksomhed, koncentration, hukommelse, overblik, kognitiv omstillingsevne, eksekutive funktioner og mhp. afklaring af kognitive dysfunktioner, ADHD, hjerneskade m.v.
► Tests vedr. psykisk tilstand: Testning vedr. depression, angsttilstande, OCD, ADHD, autismespektrumforstyrrelser, psykoselidelser m.v.
► Personlighedspsykologiske tests: Testning mhp. vurdering af personlighedsmæssige funktioner og problemer, samt evt. personlighedsforstyrrelse. Belyser bl.a. selvbillede, sociale færdigheder, impulsforvaltning, empati, selvrefleksion, ressourcer til at håndtere belastninger m.v.
Tilbagemelding
Ved afslutningen af undersøgelsesforløbet gennemgås undersøgelsens resultat og konklusioner med klienten inden rapporten sendes til den henvisende instans. Det kan til tider være hensigtsmæssigt at sagsbehandleren eller andre professionelle deltager i tilbagemeldingssamtalen. Klienten får kopi af rapporten.
Hvad forholder konklusionen sig til?
Den psykologiske undersøgelse munder ud i en konklusion, som forholder sig til spørgsmål, så som:
► Vurdering af ressourcer og vanskeligheder
► Vurdering af udviklingspotentiale eller af om tilstanden er stationær
► Diagnostisk afklaring og afklaring vedr. prognose
► Vurdering af støtte- og behandlingsmuligheder
► Hvordan påvirker psykiske forhold pgl.s muligheder og begrænsninger ift. arbejdsmarked eller uddannelse?
► Vurdering af ressourcer og barrierer i forhold til funktionsevnen på arbejdsmarkedet samt funktionsprognose
► Vurdering vedr. eventuelt behov for skånehensyn
► Anbefalinger og forslag vedr. støttende/udviklende indsats
Typer af psykologiske undersøgelser
Jeg tilbyder navnlig undersøgelser inden for følgende typer af problemstillinger. Jeg foretager dog også undersøgelser i andre problemstillinger. De nævnte problemstillinger skal således blot betragtes som nogle typiske sagstyper. Det kan bl.a. dreje sig om:
Undersøgelser med afdækning af udviklings-potentiale og begrænsninger ift. arbejdsmarkedet
Disse undersøgelser kan anvendes i sager vedr. ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Undersøgelser af "sent udviklede unge"
Dette kan være aktuelt med henblik på afklaring af begavelses- og indlæringsproblemer, psykosociale vanskeligheder, prognose for senmodning, og med henblik på afklaring af personlighedsmæssige, begavelsesmæssige, neruropsykologiske, sociale og erhvervsmæssige ressourcer og begrænsninger.
Undersøgelser vedr. ADHD
Jeg råder over et bredt udsnit af specifikke undersøgelsesmetoder til afklaring af ADHD. Eftersom de differentialdiagnostiske spørgsmål er komplekse ved undersøgelse for ADHD, er det vigtigt at benytte et bredt testbatteri.
Undersøgelser vedr. vanskeligheder inden for det autistiske spektrum
Jeg har ligeledes specialiseret viden om autismespektrum-forstyrrelser, så som Aspergers syndrom, infantil autisme m.v., samt råder også her over et bredt udsnit af specifikke undersøgelsesmetoder til afklaring af forekomst af autisme-spektrumforstyrrelser. Også i disse undersøgelser er det vigtigt at benytte et bredt testbatteri med både neuropsykologiske tests og personlighedstests.
Undersøgelser af borgere inden for voksenhandicap-området
Dette kan være aktuelt med henblik på afklaring af eventuel forekomst af
► mental retardering (psykisk udviklingshæmning)
► vanskeligheder inden for det autistiske spektrum
► NLD (Nonverbal indlæringsforstyrrelse)
► ADHD
► andre neuropsykologiske dysfunktioner
► andre udviklingsforstyrrelser
► afklaring af behov for støtteforanstaltninger og formulering af anbefalinger for det pædagogiske arbejde
Undersøgelser af mennesker med alkohol- eller stofmisbrug
Jeg har bred erfaring med disse sager, hvor en psykologisk undersøgelse ofte kan medvirke til at afklare støtte- og behandlingsmuligheder, f.eks. muligheder for at profitere af individuel behandling eller døgnbehandling.
Undersøgelse vedr. personlighedsmæssige problemer og personlighedsforstyrrelser
Et andet område, hvor jeg har specialiseret erfaring er undersøgelse vedr. personlighedsmæssige problemer og personlighedsforstyrrelser. Også her råder jeg over et bredt udsnit af specifikke undersøgelsesmetoder. Undersøgelser kan være relevante mhp. vurdering af støtte- og behandlingsmuligheder m.v.
Undersøgelser vedr. psykiatriske lidelser
På baggrund af min psykiatriske erfaring foretager jeg undersøgelser vedr. psykiatriske lidelser med henblik på afklaring af differentialdiagnostiske spørgsmål og afklaring af støtte- og behandlingsmuligheder
Undersøgelser vedr. stress- og belastningstilstande og vedr. somatiserings- og smertetilstande
I disse ofte komplekse tilstandsbilleder kan en psykologisk undersøgelse medvirke til en dybere forståelse af baggrunden for tilstanden, behov for behandlings- og støtteforanstaltninger samt funktionsevne på arbejdsmarkedet.
Undersøgelser med henblik på afklaring af kognitive dysfunktioner, demens og andre neuropsykologiske problemstillinger
Jeg har specialiseret mig i at foretage neuropsykologisk testning som led i en bred psykologisk belysning af begavelse, kognitive dysfunktioner, personlighed og funktionsniveau
Undersøgelser af flygtninge og andre borgere med anden etnisk baggrund
I disse sager, hvor det ofte er nødvendigt at arbejde med tolk, har jeg erfaring med undersøgelser med henblik på afklaring af støtte- og behandlingsmuligheder, udredning af PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion) m.v.